Der hvor Randers Fjord møder Kattegat findes Danmarks 2. største vadehav og et af landets største og eneste østvendte fjorddeltaer.
Kystlandet mod Mariager Fjord er i dag præget af betydelige landindvindinger med tilhørende diger, afvandingskanaler og pumpestationer. Eneste undtagelse er strandengene ud for Sødringholm Skov. Her er bevaret en rest af de udstrakte strandenge, som tidligere lå langs hele kysten mellem Randers Fjord og Mariager Fjord.
Det lave land omkring Sødringholm Skov er hævet havbund, der siden jægerstenalderen har landet hævet sig fire meter. Landsbyen Sødring, Sødringholm og Sødringholm Skov er beliggende på en 24 meter høj bakke, som tilbage i oldtiden har været en ø fire kilometer fra kysten.
I syd grænser området ned til en lavvandet vade omkring udløbet af Randers Fjord. Her blandes det saltholdige tidevand fra Kattegat med Gudenåens ferske vand to gange i døgnet. I den brede vade mellem sejlrenden og Sødringholm Skov kan du finde en række sandøer.
Syd for de store landindvindinger ved Mariager Fjord findes arealer med strandenge og ekstensiv græsning. Her er tidligere opdyrket jord lagt ud til græsning og danner i dag sammen med arealerne øst for Sødringholm Skov det største sammenhængende areal af strandenge i Østjylland. Især de oprindelige strandenge er artsrige. Her vokser blandt andet rød svingel, forskellige arter af hindeknæ, engelskgræs, sandkryb, jordbærkløver og strandmalurt. I højsommeren blomstrer tætblomstret hindebæger. Hen på sensommeren står strandasters i flor. I slikvaderne langs kysten er der tæt bevokset med vadegræs, som er indført til området.
Områdets dyreliv
Den lavtliggende strandeng ved Sødringholm danner sammen med det lavvandede havområde ned mod Randers Fjord et attraktivt område for fugle. På strandengene yngler blandt andet sanglærke, gravand, vibe, klyde, dobbeltbekkasin og almindelig ryle.
I sensommer og efterår gæstes kysten ved Sødringholm af almindelig ryle, strandhjejle, stor kobbersneppe og enkelte hvidklirer. I det sene efterår ankommer lysbuget knortegås fra sine ynglepladser på Svalbard. De søger vinteren igennem op på strandengene for at græsse.
Den spættede sæl kommer nu og da på besøg i den lavvandede havbugt nord for Djursland og i den yderste del af Randers Fjord. Hare, ræv og rådyr er strejfdyr på strandengen. Både havørn, fiskeørn og kongeørn kan også træffes i området.
I Sødringholm Skov er der også vildt. Du kan både se rådyr og dådyr. Dådyrerne er oprindeligt udsat, men er i dag en vildtlevende stamme. Kigger man opad i den høje, slanke bøgeskov, kan man være heldig, at øjet fanger en ravnerede. På Sødringholm skulle der være en håndfuld ynglende par af denne Danmarks største spurvefugl, som i vingefang kan nå op på halvanden meter.
Et vildtreservat
En del af kystlandet nord for udløbet af Randers Fjord ejes af Sødringholm. Hovedgården Sødringholm er i privateje og ikke åben for besøg. Men det er de 405 hektar skov og 175 hektar strandenge – når ellers jagt og fredningstider respekteres.
I alt 38 hektar er fredet ved en kendelse i overfredningsnævnet i 1978. Sagen blev rejst, fordi ejeren ønskede at opføre diger langs kysten for at dræne og opdyrke jorden. Især den nordlige del af fredningen omfatter i dag smukke strandenge med forgrenede loer og spændende strandengsflora. En natur som i det nordlige Kattegat finder kun sin lige på Læsø.
Sødring Vildtreservat strækker sig fra Udbyhøj og op langs Kattegatkysten til udløbet af Mariager Fjord. Det er et af de ca. 50 vildtreservater, der blev oprettet eller udvidet, da Folketingets i 1994 vedtog en lov om jagt og vildtforvaltning.
Reservatet er et fristed for en lang række fugle til glæde for såvel jægere som naturinteresserede.
Gravand
Gravanden er en af vores største ænder, og betragtes af mange som nærmere beslægtet med gæs. De to køns fjerdraget er næsten ens, hvilket ikke er tilfældet hos vores ænder med derimod hos vores gæs. Gravanden var tidligere fåtallig og blev i 1926 totalfredet i Danmark. Det afspejles i dens nuværende bestand, og gravanden karakteriseres i dag som en almindelig ynglefugl langs vores kyster. Gravandeparret etablerer om foråret typisk territorier på en strandeng, hvor de finder føde i vandhuller og på sandbanker ud for selve kysten. Reden placeres i et hulrum fx et stendige eller en forladt rævegrav fjernt fra fødeterritoriet.
Vadegræs
Vadegræs vokser på de høje dele af vaden og oftest på overgangen mellem vade og marsk. Planten bliver mellem 50-100 cm høj og tilhører græsfamilien. Almindelig Vadegræs blev i 1930erne indført til Danmark i forbindelse med landindvinding og for at beskytte kysten mod bølger.
Indførte planter viser sig ofte at udkonkurrere hjemmehørende arter. Og nogle steder har vadegræs udkonkurreret kveller.
Spættet sæl
Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede hvilepladser så som sandbanker, rev, holme og øer. Den lever primært af fisk, men spiser også krebsdyr og blæksprutter
Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Danmark. Den kan blive op til 2 m lang og veje 125 kg.
