tall short
Tilbage

Mellerup (1)

Se solen stige op over den grundtvigianske højborg. Gå i lodsernes fodspor på Lodsstien. Overnat på den primitive lejrplads.

I Mellerup har de omkring 600 indbyggere Randers Fjord som nabo mod øst. Den berømte Lodssti går forbi Mellerup, hvorfra det også er muligt at tage Danmarks mindste færgerute over fjorden til Voer. Mellerup er ikke en helt almindelig landsby. Byen har nemlig siden 1800-tallet været præget af den grundtvigianske tankegang og huset et væld af skoler. I dag finder vi Mellerup Efterskole, Mellerup Højskole og Mellerup Friskole i den lille landsby ved fjorden. Oplevelser i Mellerup Udsigten fra fjordbakken viser fjorden fra dens bedste side. Og netop dette smukke syn inspirerede Jakob Knudsen til at skrive den berømte morgensamle “Se nu stiger solen” fra 1890. Hvis du vil opleve den fantastiske natur omkring Mellerup, kan sporene ved Mellerup Færgehus være et godt sted at starte. Der er også rig mulighed for at få noget godt til ganen i Mellerup. På nordmolen kan den hjemmebragte madpakke nydes i madpakkehuset. Og hvis der skal noget sødere til, bliver der i weekenderne i sommersæsonen serveret hjemmebagte boller, lagkage og kakao fra Cafe Færgestedet. - Cafe Færgestedet - Sporene ved Mellerup Færgehus - Shelters - Bålplads - Drikkevand - Lystbådehavn Data er kvalitetssikret
tall
instagram

Hjælp med at vise dette sted

Læg dit foto på Instagram med #udinaturen15302