Spor i Landskabet
Sporet ved Øster Tørslev Kær
Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.
Sporet ved Øster Tørslev Kær ligger ca. 16 km nordøst for Randers mellem landsbyerne Tvede og Øster Tørslev.
Digerne langs fjorden giver mulighed for at komme ud at se det særprægede landskab. Den smalle fjord med sivområder og rigt fugle- og dyreliv er et studie værd. Kom en tidlig morgen, når tågen hænger over de lave enge og et stort fragtskib sejler ud fra Randers i det første morgenlys. Her får du afstand til det travle hverdagsliv.
Den røde rute er ca. 4 km lang. Numrene på kortet henviser til nedenstående beskrivelser.
Kanalerne og pumpehusene
Kanalerne inden for digerne kan deles i to kategorier: »Landkanalerne« leder vandet fra bakkerne ud til fjorden. Som tilløb til disse er der »afvandingskanalerne«. De har til formål at gøre jorden tør nok til landbrugsdrift. Dybden på kanalerne varierer fra 0,5 m til 2,2 m under terræn. For enden af kanalerne ligger pumpehusene. I pumpehusene er der elpumper, som automatisk holder vandstanden lav nok bag digerne. Vandet fra kanalerne pumpes ud i Tvede Å. Åen er ynglevandløb for havørred. Åen løber gennem et delta i rørskovene og ud i fjorden.
Gårdejere med jord ud til fjorden har dannet et dige- og pumpelag, der har til opgave at styre driften af systemerne. Ved kanalerne holder mange sjældne fugle til, og i fjorden ses odder, sæl og marsvin.
Digerne
Digerne langs fjorden er lavet i begyndelsen af 1900-tallet. I dag er arealet opdyrket med korn. Det var tungt arbejde at bygge digerne. Først i trediverne var der ikke meget arbejde at få, så det var nemt at skaffe folk til det hårde slid, og nu blev der sat skub i regulering og uddybning af fjorden, så store skibe kunne sejle helt til Randers. Engjorden har siden inddæmningen sat sig 60 – 80 cm. Ind ad fjorden ses nordenden af „Kanaløen«, den kunstige ø ved sejlrenden, der blev gravet ud i 1908. Ud ad fjorden ses „Stenrevet«, en naturlig ø der er dannet på østsiden af sejlrenden. Begge steder er yndede fiskepladser efter havørred, sild og skrubber. Næsten lige overfor, på østside af fjorden, ses hovedbygningen til Holbækgård.
Før digerne
…blev engene jævnligt oversvømmet af fersk- og saltvand, som tilførte salt og andre næringsstoffer. Der voksede andre planter end nu, bl.a. enggræs, men ingen træer. Der var vekslende vådområder, som var levesteder for flere planter, padder og fugle end i dag. Henrik Pontoppidan skrev i 1887: „Og storkene …..I hundredtal strømmer de om foråret her til dalen og overbygger alle byerne med et buskads af reder, ofte fire-fem stykker på en og samme gård. Med kræsen mine spankulerer de om dagen omkring over engenes og sumpenes rigt dækkede taffel. Men ved solnedgangstid sidder de rækkevis på tagene over alle byerne med hovedet og næbbet trykket ned i kroppen og knebrende mæt og søvnig – som forsamlinger af fornemme frådsere der med omhyggeligt velbehag „repeterer« middagens forskellige lækkerbiskener af frølårsfrikaseer og tudsepostejer…… Her er kornjydens rette hjemstavn, et sandt slaraffenland for bønder! Om foråret slår man blot disse saft- og blomsterfyldte enge, som vinterens stigende vande har gødet. Og når man har stoppet sine lader lige op til storkerederne med tusinder af duftende stakke, der på sommertiden fylder hele dalbunden, driver man kvæget flokkevis ud over den for at belægges med dens fedme«.
Fjorden som trafikåre
Fjordens vejskilte, lystønder, vagerne og båkerne leder skibene sikkert ind ad fjorden. Skibe på op til 6.000 tons, sejler til og fra Randers Havn med gods. Havnen Randers er populær, fordi sejlads med gods er langt billigere end fragt på lastbil. Ved at sejle godset ind til Randers er man direkte i kontakt med motorvejen igennem Jylland.
Rørhøst
Rørhøst er et spændende og anderledes erhverv. Rørhøsten forhindrer, at rørskoven gror til med pilekrat. Engelske undersøgelser viser, at der året efter rørhøst kun er 20% af ynglefuglene tilbage. Det andet år efter når antallet ca. 50%, og fra 3. til 4. år er antallet tilbage på det oprindelige niveau. De fuglearter, der lever i rørene, er typisk: rørdrum, skægmejse, rørsanger og drosselrørsanger.
Dyrelivet
I de tidlige morgentimer ses råvildt og ræv på engene mellem de små skovstykker. I foråret græsser svanerne på vintersæden, og lærkerne høres synge over markerne. Langt borte anes fiskeørnen, mens den svæver over fjorden i søgning efter føde. I krattet skræpper skovskaden – den efterligner andre fugles lyde. Den kan skrige som en musvåge og fløjte som en stær. En sjælden gang ses rørhøgen og dens mage søge føde langs tagrørene ved fjorden.
