tall short
Tilbage

Sydhavnen

Der fanges primært aborrer fra sydhavnens kajer, men mange andre fiskearter blander sig regelmæssigt med aborrerne. Således er adskillige store helt gået til biddet her. Der fiskes mest med bundsnøre rigget med orm eller småskaller. Ormene giver aborrer, skaller og helt, mens småskallerne primært kaster de lidt større aborrer af sig.

Ud for Kristrup ligger et lille bådleje, der i folkemunde ofte går under navnet ”Kristrup Krigshavn”. En lokalitet, der fra tid til anden kaster mange aborrer af sig. Området omkring havneindløbet hører til favoritterne.