tall short
Tilbage

Fjordcamp

Aktiv ferie for hele familien

Tag familien med på FjordCamp ved Randers Fjord. (Hent folder) I får jeres egen familie-lavvu at bo i og har adgang til køkken- og badefaciliteter. I 2018 kan I ankomme mandag, onsdag eller fredag. I er meget velkomne fra morgenstunden, og efter indkvartering kan I benytte nogle af vores mange tilbud. Vi anbefaler at I er med til Infomødet kl. 14.00. På mødet gennemgår vi de mange muligheder, får koordineret nogle aktiviteter og ikke mindst så får I sat ansigter på de andre Fjordcampere. I skal naturligvis med på Fjordens Friske Fisk (tirsdag eller torsdag) og selv opleve, hvordan man fisker med garn. Vi dissekerer den første fisk, men I skal naturligvis selv rense og flå en skrubbe, og fangsten steger I selvfølgelig over bålet og spiser til frokost. Vi hjælper med at få tilberedt et smagfuldt måltid. Så skal I på waderstur og fisketur – vi har alt i grej, som I meget gerne må låne. I kan selvfølgelig også komme med på de daglige ture og aktiviteter på centret. Måske har I lyst til at dreje i træ eller til at snitte en lille figur eller en ske. Det kan også være, at I kan få tid til at bygge et fuglehus eller et lille skib. Legepladsen, vandlegepladsen og de store rørebassiner kommer også til at kræve nogle timer. Og så skal i selvfølgelig på kanotur på Randers Fjord eller bygge en tømmerflåde og sejle ud på fjorden med madpakkerne. Maden sørger I selv for, og I skal medbringe liggeunderlag og soveposer. FjordCamp er muligt i uge 28-31, med valgfri ankomst mandag, onsdag eller fredag. Pris 3 dage og 2 nætter med ankomst mandag eller onsdag: Over 16 år: kr. 300 inkl. sæsonkort Under 16 år: kr. 250 inkl. sæsonkort Pris 5 dage og 4 nætter: Over 16 år: kr. 500 inkl. sæsonkort Under 16 år: kr. 450 inkl. sæsonkort Pris 7 dage og 6 nætter: Over 16 år: kr. 600 inkl. sæsonkort Under 16 år: kr. 550 inkl. sæsonkort
tall
instagram

Hjælp med at vise dette sted

Læg dit foto på Instagram med #udinaturen20775