tall short
Tilbage

Sommer fjordens friske fisk (7)

Kom med på en fisketur, hvor du får lov til at være med i alle aktiviteterne fra start til slut.

Hver tirsdag og torsdag i skolernes sommerferie inviterer Fjordcentret på fisketur efter skrubbegarn på den smukke Randers fjord. Eventen begynder kl. 9.30 og varer i godt 3 timer. Eventen er opbygget i 3 dele, 1 – forberedelse, 2 – sejltur / fisketur og 3 oprydning og tilberedning af fisk. Forberedelse Alle skal være iført redningsvest og indskrevet i vores passagerliste. Derefter fordeles vores gæster i de små joller, og vi gennemgår program og sikkerhedsprocedurer. Sejlturen / Fisketuren Vi sejler samlet og på fiskepladsen gentages procedurerne omkring det at tage garnene op. Forhåbentlig er der både fisk og krabber til os. På sejlturen både ud og hjem skal vi holde øje med såvel sæler som fiskeørn. Oprydning og tilberedning Hvis ikke vi allerede har taget fiskene ud af garnene så skal fangsten forsigtigt tages ud og placeres i karret. Jollerne skal gøres rene og garnene hænges op. Efter en kort pause skal vi i gang med at ordne fisk og evt. tang. Den første fisk bliver dissekeret af instruktøren og derefter er det vores gæsters tur. Der er ingen under 18 år der skærer i levende fisk. Fiskene vil blive tilberedt enten som røget, planket, stegt og dampet. Såfremt der også var tang med i garnene vil vi også tilberede tang. Blæretang som tangchips og søsalat og tarmrørhinde i en flødestuvning. Fjordens Friske Fisk koster entrebillet + kr. 50,-
tall
instagram

Hjælp med at vise dette sted

Læg dit foto på Instagram med #udinaturen20771