tall short

Naturparkpasset

Med Naturparkpasset får du en masse inspiration til de mange oplevelser, man kan få i de danske naturparker. På hver side er der plads til et stempel, så I kan stemple passet hver gang, I har været på opdagelse i en ny naturpark.

I kan enten udfordre jer selv til at komme rundt i Danmark og få udfyldt hele passet – eller måske vil I dyste med andre familier om, hvem der kan få flest stempler?

Du kan hente naturparkpasset i madpakkehuset på Udbyhøj Lystbådehavn.

Her kan du stemple passet i Naturpark Randers Fjord 

  • Udbyhøj Lystbådehavn

    58o 01’ 19N  62 o 74’ 83E

    Adresse: Havnevej 56, 8970 Havndal

    Udbyhøj Lystbådehavn er placeret ved udmundingen af Randers Fjord mod Kattegat. Her finder du Danmarks eneste østvendte vadehav, som rummer et rigt fugleliv og artsrigt fiskeri. Udbyhøj Lystbådehavn rummer en masse sjove aktiviteter for hele familie med både flydende shelters, beachbane, legeplads, grejbase og meget andet.

    Stemplet forefindes i madpakkehuset
  • Færgen Ragna

    57 o 55’ 06N 62 o 64’67E

    Adresse: Der er to lokaliteter, man kan køre efter. Amtsvejen 170, Mellerup, 8930 Randers NØ eller Voer Færgevej 129, 8950 Ørsted.

    Mellerup-Voer færgefarten kan bryste sig af at være både Danmarks ældste Kgl. privilegerede overfart og Danmarks mindste færge.

    I henved 400 år har folk og fæ kunnet krydse fjorden på dette sted. I godt 300 år foregik sejladsen på en fladbundet pram eller kåg, som blev trukket over med et tov og sidenhen bagefter en motorjolle. Først i 1963 lykkedes det færgemanden at få bygget en rigtig motorfærge, nemlig M/F Ragna, som endnu i dag bringer biler og passagerer de 470 meter over fjorden.

    Stemplet forefindes i styrehuset på Ragna
  • Uggelhuse Jollehavn

    57 o 49’17N 62 o 59’37E

    Adresse Fjordvej 12, 8960 Randers SØ

    Jollehaven i Uggelhuse viser på fornemmeste vis det unikke lokale miljø, som Randers Fjord tilbyder. Gemt godt af rørskoven findes denne lille jollehavn, hvor de lokale har fisket til husbehov igennem generationer.

    På havnen findes et madpakkehus, hvor du kan nyde roen og din medbragte mad.

    Stemplet forefindes i madpakkehuset.

Læs mere om Naturparkpasset