tall short
Tilbage

Kanonbåden i Udbyhøj Nord

Kanonbåden er en mobil formidlingsplatform på vand, der informerer om Naturpark Randers Fjord og trækker tråde helt tilbage til Englandskrigene i starten af 1800-tallet.

Dengang indgik fire kanonbåde nemlig som en del af skanseanlæget ved Udbyhøj, der skulle holde fjenden på afstand.Den nye Kanonbåd tjener dog et mere fredeligt formål. På Kanonbåden kan turister og andre besøgende nemlig finde inspiration til ophold i Naturpark Randers Fjord, som Udbyhøj er indgangen til. På Kanonbåden er der et multirum, der kan benyttes af skoler, institutioner og foreninger, og tanken er, at man her kan gå i dybden med særlige emner.

Der er et øvre dæk på Kanonbåden, som altid er åbent for besøgende. Herfra kan man i kikkert skue ud over fjorden og finde information om Naturpark Randers Fjord. Kanonbåden er desuden beklædt med tagrør, der er meget karakteristiske for Randers Fjord. Rørene er dog høstet længere inde i fjorden ved Uggelhuse.

 

Multirummet er tilgængeligt for skoler og institutioner fra kl. 8:00-14:00, mens foreninger kan benytte rummet fra kl. 17:00-22:00 og weekender. Borgere og turister kan primært benytte det i weekenderne. Multirummet kan benyttes efter aftale. Skriv til per.skjoth@randers.dk for at høre nærmere.

Man finder Kanonbåden ved kajakklubbens faciliteter på havnen i Udbyhøj. Den kan ikke sejle ved egen kraft, men kan f.eks. bugseres til Randers eller andre lokationer i fjorden, hvor den kan opholde sig i en rum tid.

  

Kanonbåden – En mobil marin formidlingsplatform er støttet med midler fra følgende fonde:

 

  

Se formidlingsvideoer fra Kanonbåden

Se og lyt til fortælling om Skallehusene.

 

Se og lyt til fortælling om Rørskovene. 

 

Tag en tur gennem Naturpark Randers Fjord.

 

Hør historien om Udbyhøj Havn.