Lystfiskeri

Helt særlige forhold gør Randers Fjord til et mekka for lystfiskere. Omkring 30.000 liter vand strømmer ud i fjorden hvert sekund og skaber et dynamisk vandmiljø, der giver optimale betingelser for en lang række fiskearter.

Randers Fjord forbinder Gudenåen med Kattegat. I fjorden mødes det ferske å-vand med brak- og saltvand fra fjord og hav, og alt efter vind- og tidevandsforhold skifter "magtbalancen" mellem de forskellige vandtyper rundt omkring i fjorden. Den skiftende saltholdighed giver en stor diversitet af fiskearter.

Samtidig vandrer mange fisk mellem å og hav. Det gør Randers Fjord til en trafikeret sluse med masser af fisk, hvor særligt havørred, aborre, sild og skrubbe hopper på krogen.

Enkelte fiskearter (fx laks) tager ikke føde til sig på deres tur gennem fjorden og fanges derfor kun sjældent med stang og line.

Randers Fjord er fra naturens hånd indrettet sådan, at det kun få steder er praktisk muligt at fiske direkte fra kysten.

Derfor er bådfiskeriet det foretrukne i store dele af Randers Fjord – med Randers Havn samt en lille håndfuld andre lokaliteter som undtagelserne, der bekræfter reglen.

Randers Fjord er opdelt i tre dele, der har hver deres karakteristika og dominerende fiskearter:

Inderfjorden: Den inderste del af Randers Fjord, som i biologisk forstand mere er å end fjord. Vandet er næsten ferskt, og fiskene de samme, man finder oppe i åen. Med gedde, aborre og sandart som de vigtigste. Typisk fisker inderfjorden bedst i den kolde årstid.

Mellemfjorden: Randers Fjord mellem den ferske inderfjord og den salte yderfjord er lang og meget smal. Flere steder er der næsten kun sejlrenden at fiske i. Fiskeriet her er en blanding af inderfjord og yderfjord - med meget skiftende fiskeri efter vandrende fiskearter – på vej ud eller ind i fjorden.

Yderfjorden: Den yderste del af Randers Fjord er fortrinsvis salt på grund af det indstrømmende vand fra Kattegat. Fiskene er almindelige saltvandsfisk som sild, makrel og hornfisk samt multe og havørred. Typisk fisker yderfjorden bedst i sommerhalvåret.

Randers Fjord har en rigt varieret fiskebestand, der giver lystfiskere mulighed for at forsøge sig med mange forskellige slags fisk og fangstmetoder. Her er en kort beskrivelse af de vigtigste arter.

Som lystfisker skal du være opmærksom på fredningstider, mindstemål og andre regler for lystfiskeri. Og så skal du have et fisketegn.

Fisketegn

Vær opmærksom på forskellen mellem lystfiskere og fritidsfiskere. Hvis du fisker med stang, er du lystfisker – og du skal have et lystfiskertegn, hvis du er mellem 18 og 65 år. Bruger du garn, ruser eller lignende, betragtes du som fritidsfisker, og så skal du have et fisketegn uanset alder.

Køb dit fisketegn her.

Generelle regler

Inden du begiver dig afsted på fisketur, skal du kende de vigtigste regler. Der er ikke så mange, så brug nogle minutter på at sætte dig ind i dem.

Du kan læse mere om reglerne – også de uskrevne – for lystfiskeri i Danmark hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Særregler for Randers Fjord

Den skiftende saltholdighed, smalle udformning og store vandudskiftning i Randers Fjord har gjort det nødvendigt med specielle regler og bestemmelser for fiskeriet.

De vigtigste er:

• Aborren har i det øvrige Danmark ingen fredningstid. Det har den derimod i Randers Fjord fra 15. april til 31. maj. Mindstemålet er 20 cm.
• I Randers Fjord er laks og havørred totalfredet fra 16. november til 1. marts (begge dage inkl.) – en fredning, der gælder såvel blanke som farvede fisk. I den øvrige del af det danske søterritorium gælder vinterfredningen kun farvede fisk (dvs. fisk i yngledragt).
• Nedfaldsørred og nedfaldslaks (altså udgydte fisk) er totalfredet i Randers Fjord hele året.

Læs mere om de særlige regler for fiskeri i Randers Fjord.

Når du studerer generelle fredningstider og mindstemål – fx hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – skal du vide, at den normalt ferske inderste del af Randers Fjord betragtes som saltvand.