tall short
Tilbage

Sporet ved Hulen

Spor i Landskabet

Sporet ved Hulen

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Sporet ved Hulen ligger ca. 10 km nordøst for Randers.

Lindbjerggaards historie
Gårdens historie går med sikkerhed tilbage til år 1531, hvor Lindbjerggaard nævnes i et lovhævdsbrev i Nørhald Herredsbog. Fra en artikel omkring år 1660 fortælles det, at Støffringgaard i Lindbjerg havde en ødegaard, Lindbjerggaard – på det tidspunkt en gård på godt 20 tdr. hartkorn og skov til 100 svins olden.

Sagnet vil vide at gården på dette tidspunkt blev flyttet fra bækken til dens nuværende beliggenhed ovenfor hulvejen. Sagnet fortæller også, at lavningen ved voldstedet blev kaldt »Tyskernes Sig« fordi de kejserlige tropper løb storm mod Lindbjerggaard; men blev slået ned. Nogen fæstning kan man næppe forestille sig; men Lindbjerggaard har været »en Gård med Vold og Grav«. Stensætningen hvor hulen går over bækken formodes at stamme fra denne tid.

Gården ophører med at være fæstegård den 23. juni 1799. Den 8. juni 1820 deles gården i to og tvillingegårdene opstår – indtil de nedbrænder i april 1974.

Den nuværende familie har købt gården den 26. august 1915, og den nuværende ejer overtog gården 31. december 1980.

Lindbjerggård drives økologisk. Et deltidslandbrug med jordtilliggende på 40 ha. I marken dyrkes havre, hvede, byg og nogle små parceller med solsikke og jordbær. Her er produktion af økologiske gæs og moulardænder samt kvæghold af jerseystude med en planlagt produktion på 40 stk. pr. år. I markdriften arbejdes med et forsøg, hvor muligheden for udnyttelse af den ukrudtshæmmende effekt af rug undersøges – den allelopatiske effekt.

Bakkerne
Området er gennem tiden blevet kaldt Bakkerne. Ved nærmere eftersyn ses det at området består af smeltevandsdale med to bakkeøer. Den nordligste ø blev i folkemunde kaldt »Lille Mejlbjerg« (1) og den sydligste »Store Mejlbjerg« (2). Store Mejlbjerg blev gennem en årrække brugt til juletræsproduktion, men er nu lagt tilbage som ekstensiv græsning.
Det samlede område er dannet af de oprindelige istidsskråninger. Der er skråninger mod alle sider – nord, syd, øst og vest. Sporet går overvejende gennem den form for landskab man kalder overdrev. Arealet er 10 ha halvkulturlandskab, typisk østjysk morænelandskab, hvor størstedelen aldrig har været opdyrket. Skråningerne er bevokset med enebærbuske, tjørn, eg, røn hunderose, lidt lyng og blåbær.

Engene
Udtrængende vand fra skrænterne gør engarealerne langs vandløbet og i dalstrøgene meget fugtige, og der findes flere små kilder i området. Vegetationen er præget af græsser og urter, og som noget af det mere interessante områder med gøgeurt.

Uden afgræsning området det med tiden springe i krat eller skov, derved vil urter og blomster blive skygget ihjel. De tørre græsningsarealer er vigtige levesteder for dyr og planter, de opsøges også af dyr fra andre biotoper, når de søger føde. Husdyrenes græsning og færden betyder, at ingen planter bliver dominerende, hvorfor her er en utrolig artsrigdom. Skønt jordbunden i området er forholdsvis næringsfattig er her gode livsbetingelser for mange urter, træer og buske. Den store artsvariation skyldes at bunden skifter mellem sand- og lerjord. Vidt forskellige spiringsmuligheder gør, at der kan findes op til 25-30 forskellige planter på en m2.

Genskabt sø
En del af dalene har i forbindelse med opdyrkning været drænet, men drænene virker ikke længere og dalene bliver derfor mere og mere våde. Tilgroning er den største fare for området og ejerne er i et vist omfang nødt til at bekæmpe dette manuelt.
Vandhullet ved den lille bæk er et forsøg på naturgenopretning. Det har stor betydning som levested og spredningsvej. Vandløbet får i store træk lov til at passe sig selv.

Hede
I tidlige tider blev området kaldt for Heden. Helt op til 1930’erne blev der høstet lyng her, det blev anvendt til dyrefoder. På en enkelt skråning er lyngen ved at vokse frem igen ønsket er at lyngen skal brede sig flere steder igen.

Afgræsning
På arealerne gennemføres et projekt med afgræsning af kreaturer, heste og æsler, målet er at vise betydningen af afgræsning, dette projekt bliver støttet af Direktoratet for FødevareErhverv. Formål er at bevare og forbedre biodiversiteten i halvkurturlandskaber, udbrede kendskabet og betydningen af netværk for samarbejde mellem private og erhvervsdrivende med det formål at få afgræsset de ovennævnte natur og halvkultur arealer. Samarbejdet mellem de private og erhvervsdrivende, har til formål at sikre en fremtidig mulighed for at få afgræsset arealer, hvor afgræsningen har betydning for bevaringen af den eksisterende fauna og natur.

Med den forventede afkobling som vil resultere i lavere af tilskud til ekstensiv kvægproduktion, vil denne produktion næppe fremover blive opretholdt i det eksisterende omfang, det vil derfor på længere sigt være nødvendigt at indrage nye dyregrupper for at kunne opretholde en tilstrækkelig afgræsning på mange overdrevsarealer. Lindbjerg Græsningsselskab vil vise nye og alternative strategier for at skaffe dyrene til afgræsningen ved dannelsen af en forening, der på længere sigt kan tilbyde græsning på alternative betingelser.
Rent praktisk startes der i første omgang med samgræsning mellem 3 forskellige typer af dyr - kreaturer, heste og æsler.
Disse tiltag gennemføres for at sikre at det åbne landskab forbliver åbent med den mangfoldighed/biodiversitet, det giver i naturen.

tall
instagram

Hjælp med at vise dette sted

Læg dit foto på Instagram med #udinaturen7386