
Kanonbåden i Udbyhøj
Kanonbåden er en mobil formidlingsplatform på vand, der informerer om Naturpark Randers Fjord og trækker tråde helt tilbage til Englandskrigene i starten af 1800-tallet.
Kanonbåden er inspireret af de kanonbåde, som dengang holdt til ved skanseanlægget i Udbyhøj.
Det øvre dæk er altid er åbent for besøgende. Herfra kan man i kikkert skue ud over fjorden og finde information om Naturpark Randers Fjord.
Inde i båden findes et formidlingsrum, der også kan anvendes som møde lokale og meget andet.
Kanonbådens placering ligger op til at udforske livet under overfladen og der er rig mulighed for dette. Både ved at låne grej, gratis, i Grejbasen længere henne på havnen eller ved at kaste sig ud i de små forsøg vi har gjort klar til.
Desuden er der ved lystbådehavnen legeplads, bålplads, strand, madpakkehus med vaske til opvask og toiletter.
Find vej
Adresse: Udbyhøj Lystbådehavn, Havnevej 56, 8970 Havndal.
Parkering: Du kan parkere på den store grus-parkeringsplads ved Lystbådehavnen.

