start på hovedindhold

Vadehavet ved Kattegat

Oplev tidevandets kræfter og det rige fugle- og dyreliv i det fredede naturområde.

Ved Randers Fjords udmunding i Kattegat finder du Danmarks 2. største vadehav og et af landets største og eneste østvendte fjorddeltaer.

Året rundt er der gode mulighed for at spotte sæler, når de svømmer i vandet eller hviler sig på sandbankerne i det lavvandede område. Er du heldig, kan du også opleve den imponerende Havørn svæve rundt over dig. 

Her finder du også Sødringholm Skov og strandengene, hvor kvæget græsser i sommerperioden. 

Anbefalede ruter

Sødringholm Skov og strandengene

På denne tur kommer du gennem både skov og strandenge og kan flere steder nyde udsigten over vadehavet.

Bemærk, at ruten ikke er afmærket. 

Parkering: Sødring Kirke (Sødringholmvej 12, Sødring, 8970 Havndal)

Stierne ved Udbyhøj N - Blå rute

Kom tæt på kysten og oplev den betagende udsigt over Kattegat. Det er ofte muligt at se sæler og de store fragtskibe, som sejler ind og ud af den smalle fjord.

Parkering: Udbyhøj Lystbådehavn, Havnevej 56, 8970 Havndal.

Fugle ved vadehavet og fjordudmundingen

  • StrandskadeStrandskade
  • KnortegåsKnortegås
  • GravænderGravænder
  • HavørnHavørn
  • Sangsvane.Sangsvane.

Vadefugle. Den store vadeflade er et eldorado for vadefugle som strandskade, rødben, hvidklire, hjejle, strandhjejle, stor regnspove og en lang række rylearter. De ses bedst i april-maj og juli-august. @Colourbox, Dennis Jacobsen

Fotografi © Colourbox, Dennis Jacobsen

Lysbuget Knortegås. En buttet, mørk gås med sort hals. Den ankommer fra Nordsibirien i september for at overvintre indtil april, hvor den stikker nordpå igen. Denne gåseart er særligt beskyttelseskrævende, da det næsten er hele verdensbestanden på 6.000 individer, der er samlet her om vinteren.

Den lysbugede knortegås er bedst at spotte i efteråret, fx på stranden ved Udbyhøj Syd.

@Colourbox, Fluffandshutter

Fotografi © Colourbox, Fluffandshutter

Andefugle. Mange andefugle tager vinterophold ved fjordudløbet. Gravand (på billedet), gråand, spidsand, hvinand og ederfugl er nogle af de mest typiske arter, og de ankommer i september-oktober og bliver indtil marts-april. @Colourbox, Fluffandshutter

Fotografi © Colourbox, Fluffandshutter

Rovfugle.

Hvis du er heldig, kan du se Nordeuropas største rovfugl jage. Havørnen er blandt venner kendt som ”den flyvende dør” på grund af de enorme, firkantede vinger. Op til 2,45 meter kan vingefanget blive.

 Også vandrefalken ses her ved fjordens udløb. Rovfuglene er vintergæster og kommer hertil i september-oktober for at blive indtil marts-april.

@Colourbox, Mikkel Piil Holck

Fotografi © Colourbox, Mikkel Piil Holck

Sangsvane. Den store og flotte sangsvane er en anden velkommen vintergæst. Når det bliver for koldt i Lapland, Island og Rusland, ankommer den for at tilbringe en (relativt) mild dansk vinter på de afvandede områder ved Randers Fjord. @Colourbox, Lillian Willemsen

Fotografi © Colourbox, Lillian Willemsen

Et vildtreservat

En del af kystlandet nord for udløbet af Randers Fjord ejes af Sødringholm. Hovedgården Sødringholm er i privateje og ikke åben for besøg. Men det er de 405 hektar skov og 175 hektar strandenge – når ellers jagt og fredningstider respekteres.

I alt 38 hektar er fredet.

Sødring Vildtreservat strækker sig fra Udbyhøj og op langs Kattegatkysten til udløbet af Mariager Fjord. 

Reservatet er et fristed for en lang række fugle til glæde for såvel jægere som naturinteresserede.