
Nørstenen
Besøg en af Danmarks største sten, der ligger i landskabet som en tonstung hilsen fra Istiden.
I landskabet mellem Mellerup og Tvede ligger en af Danmarks største sten, Nørstenen – en cirka 25 tons tung sten, som under sidste istid blev ført med isen fra Sverige til dens nuværende placering på skråningen ved Randers Fjord.
På toppen af stenen kan man se et såkaldt skåltegn, som bronzealderens mennesker huggede ind i stenen for over 2.500 år siden.
Ifølge et sagn, er stenen kastet af en Kæmpe, der boede i Kare Bakker på den anden side af Randers Fjord.
Stenen har siden 1937 været et fredet fortidsminde og er i dag et oplagt udflugtsmål for hele familien.
Læs mere på fortidsmindeguide.dk
Find vej
Startkoordinater i Google Maps: 56.542879, 10.212407
For at finde Nørstenen skal du mellem Mellerup og Tvede køre mod nord ad Skalmstrupvej og køre til højre, hvor vejen deler sig. Ved de markante sving på vejen ligger Nørstenen.
Parkering: Du kan parkere ved Skalmstrup Jollehavn for enden af vejen.
