
Randers Fjord Stien
50 km vandrerute ved fjorden. Find og planlæg din tur og få naturskønne oplevelser!

Gå på opdagelse i naturparken langs Randers Fjord Stien.
Følg de røde pile og bliv taget helt ud til Kattegat gennem åbne fjordlandskaber, grønne skove, et rigt dyreliv og hyggelige landsbyer.
Randers Fjord Stien er en naturlig fortsættelse af Gudenåstien og strækker sig 50 kilometer langs begge sider af fjorden.
Skræddersy din egen vandretur

Med en række mindre ruter på stien – også kaldet stisløjfer – finder du i alt 112 km tilgængelig naturskøn sti til at vandre på i Naturpark Randers Fjord.
Randers Fjord Stien er én sti, men med et væld af veje ud i naturen og gode tilbud til både den lille og store vandresult.
Spændende naturoplevelser for alle aldre

Om du søger inspiration til familieudflugten søndag formiddag, en aktiv outdoor-weekend eller en romantisk getaway med fuglefløjt og udsigt til vandet, finder du det langs Randers Fjord Stien.
På din vej finder du shelters, gode fiskemuligheder, vildt fugleliv og forskellig natur, hvor end du går. Men for at være på den sikre side kan du også planlægge hjemmefra. Se link herunder.










