Bredningen

Bredningen indeholder en række øer og holme, der er bevokset med primært tagrør. Hvis man bevæger sig rundt i kajak eller en lille jolle, er det muligt at sejle rundt og få en næsten labyrintagtig oplevelse.

“Krigshavnen” i Romalt

I Bredningens sydøstligste del ligger der en indsejling til en lille lo – dagligt i folkemunde kaldet ”Romalt Krigshavn”. Stedet er en gammel ladeplads, hvor man kunne omlade gods til og fra landsbyerne Kristrup og Romalt. Frem til 2. verdenskrig blev store mængder af specielt landbrugsprodukter som korn og hø sejlet til og fra Randers. Men også tegl fra teglværkerne langs fjorden og tørv og brænde til Randers by blevet fragtet ad vandvejen. Godset blev omladet fra hestevogne og kærer til de fladbundede træpramme, kaldet kåge.

I dag bruges ladepladsen primært som fortøjningsplads for mindre joller og skydepramme, der benyttes af lokale fiskere og jægere.

Kågsejlads

Kågene er mest kendt i forbindelse med pramdragertiden fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Her blev de op til 25 meter lange træpramme benyttet til at transportere store mængder gods til og fra Silkeborg, hvor transport ad vandvejen var den eneste mulighed. Kågene blev trukket langs trækstien til Silkeborg, først af pramdragere og derefter af heste.

Lokalt på fjorden var der også mange kåge, der sejlede med gods mellem de forskellige ladesteder og Randers. På fjorden brugte man sejl, eller man stagede kågene.

De fladbundede fartøjer havde den fordel, at de kunne gå ind på det lave vand mange steder i fjorden. På Randers Naturcenter findes en rekonstruktion af en 11 meter lang kåg, som benyttes til passagersejlads og oplevelser på Randers Fjord og Gudenåen. Se mere på naturcenter.randers.dk.

Svingende saltindhold i vandet

Bredningen er en naturlig fortsættelse af det floddelta, som findes vest for Randers Bro. I denne inderste del af fjorden er vandet meget ferskt. Saltindholdet i vandet er 0-5 promille, mens det i Udbyhøj kan ligge i intervallet 15-28 promille. Afhængig af tidevand, vind og regnmængder betegnes vandet skiftende som ferskvand eller svagt brakvand. Dette betyder også, at de arter, der lever her, skal kunne tåle variation i vandets saltholdighed. Derfor findes der både saltvandsarter og ferskvandsarter i vandet. På bunden lever eksempelvis dyndsneglen ”Hydrobia ulvae” samt slikkrebsen ”Corophium” – begge arter, der foretrækker lidt salt i vandet.

Men samtidig kan man på vegetationen i vandet finde ferskvandstangloppe og skivesnegle, der er knyttet til ferskvand. Blandt fiskene kan man finde gedde, aborre, skalle og brasen, som alle er ferskvandsarter. Saltvandsfiskene skrubbe og sild trækker gennem bredningen og bliver fanget af lystfiskere i Randers Havn.

Det blomstrer igen

Vegetation i Tjærby Bredning led et stort knæk i 1960’erne og 70’erne pga. spildevandsudledning og oprensning af fjorden. I dag er vandet blevet meget renere og planterne er ved at vende tilbage. Forskellige arter af vandaks samt vandpest og hornblad kan ses i vandet. I det lave vand uden for bræmmerne af tagrør og søkogleaks kan man om sommeren se store områder dækket af gul åkande.

Et rigt fugleliv

Bredningen er levested for et stort antal træk- og ynglefugle. I vinterhalvåret kan man opleve pibeænder, krikænder, troldænder, skarv og stor skallesluger, der opholder sig på bredningen for at finde mad i form af vandplanter og småfisk. I sommerhalvåret yngler toppet lappedykker, knopsvane, grågås og rørhøg i området. Man kan også være heldig at se fiskeørn på jagt efter føde til sine unger.

I rørskoven er der i forårsmånederne gode muligheder for at høre rørsanger og sivsanger, ligesom nattergalen kan høres i de tilgrænsende områder med pilebevoksning.

Grågås

I 2004 og årene herefter blev der genskabt vådområder i Gudenådalen mellem Randers og Langå. Flere hundrede hektar inddæmmet landbrugsjord blev til oversvømmede enge. Dette har et skabt omfangsrigt levested i fjorddalen for en række vandfugle.

Grågåsen er af de fugle, som virkeligt har bredt sig. Fra Gudenåengene har arten bredt sig ud langs fjorden, hvor gæssene nu både yngler og opholder sig på de inddæmmede arealer for at spise. I lystbådehavnen ”Dronningborg Bådelaug” kan man være heldig at se gåsefamilier ”spadsere” rundt blandt bådene, når disse klargøres om foråret.

Grågæssene ankommer til området allerede i februar-marts. Æggene lægges i slutningen af marts, og efter fire ugers rugning kommer gæslingerne ud. Gæssene kan godt lide at gemme reden et uforstyrret sted i tagrør eller anden sumpvegetation. Men hurtigt efter æggene er klækket, trækker familien ud på vandet, hvis de bliver forstyrret. I de lavvandede områder på Bredningen kan man være heldig at se  ”børnehaver” af grågæs, når flere familier samles i en flok på vandet.