På denne del af Randers Fjord findes i dag den smalleste passage. Historisk har denne del af fjorden altid været smal, og det beskriver Henrik Pontoppidan i 1887 på en sejltur med damper på Randers Fjord.
”Det er ikke hver mands kunst at styre et skib frelst gennem dette farvand. Den første mils vej, indtil det lille Voer færgested, er fjorden vel både bred og forholdsvis let tilgængelig. Men herfra taber den hurtigt havets karakter: lugten af tang og saltvand viger for fade mosevandsdampe og duften af stødt hø. Hist og her nærmer bakkerne sig, og engene vokser ud imod strømløbet, der lidt efter lidt snævres ind til en ganske smal rende – ofte ikke bredere, end at skibet netop kan presse sig igennem med nogle få alen vand på begge sider.”
De nedre byer, Tjærby, Vestrup og Albæk danner rammen på nordsiden af fjorden med engene liggende langstrakt mod fjorden. I de nedre byer findes den største koncentration af firlængede gårde i Danmark. Denne rigdom skyldes den meget frugtbare jord ned mod fjorden, der grundet de hyppige oversvømmelser fra fjorden blev sikret gødskning. Særligt i de gunstige kornafsætningsår fra 1830-1875 var området særdeles velhavende. Det fortælles, at bønderne her ikke behøvede at så deres jord, da den var så rigt, at de kunne høste uden forarbejde.
Uggelhuse danner rammen syd for fjorden med en beliggenhed lige ned til fjorden. I Uggelhuse har man traditionelt levet af den jagt og det fiskeri som fjorden tillod.
Saltindholdet på denne strækning af Randers Fjord er begrænset og har til tider mere karakter af å end af fjord. Det betyder også, at den flora og Fauna der findes her kan findes flere steder i op i Gudenåen.
Den jyske hest
Den jyske hest har sin oprindelse i dette område og har siden midten af 1800-tallet været vigtig for velstanden i de nedre byer. Helt frem til 1925 blev der afholdt store hestemarkeder i hjertet af Randers by.
Tagrør
Tagrør har traditionelt været brugt til at tække huse med, og har helt op til vore dage været en givtig forretning. I dag er tagrørsproduktionen reduceret kraftigt, da importerede tagrør har erstattet store dele af den danske produktion. Høsten af tagrør har bidraget til naturplejen i området.
Sivsko
Produktion af sivsko kobler sig historiske til fjorden. Historien er, at efter stormen på Dybbøl i april 1864 og i de efterfølgende måneders krigshandlinger, kom der mange sårede til Randers. Historien fortæller, at en kusk der transporterede de sårede, smed et par sivsko i Randers Fjord, da han kørte over broen. Sivskoene havde han brugt, til at trække udenpå støvlerne, så han kunne holde varmen i de mange timer på bukken.
Sivskoene drev med strømmen og havnede i Uggelhuse, hvor et ægtepar fik skoene i deres vod. De skilte skoene ad og kopierede dem. Det blev eftersigende starten til sivskoproduktionen i Uggelhuse.
