
Tidspunkt: Kl. 10-16
Sted: Gl. Holmvej 2A, Kare, 8950 Ørsted
Masser af dygtige håndværkere og kunsthåndværkere finder igen i år vej til Kare. Både lækkert garn, yndige ulddyr, gedigne bødkervarer, bløde lammeskind, moderne og klassisk keramik, smukt læder og andre kvalitetsprodukter er at finde inden- og udendørs omkring Sognefogedens Gård.
Traktørsted - med lagkager selvfølgelig
Kare Bylaug fortsætter den fine tradition med servering af lagkager og kaffe. Byens bagere udviser stor kreativitet, når det gælder smag og udseende på de mere end 30 lagkager, der skal bages i dagens anledning.
Til frokost sælger vi grillpølser af lokalt oksekød, og der er øl og vand. Til ungerne og andre med en sød tand bygger vi lækre isvafler.
Vi dækker bordene med de klassiske rødternede duge og skaber hyggelige mødesteder inde og ude, så der er plads og ro til gode samtaler med folk, man møder. Hele gården er åben - så I også kan se vores fremskridt i renovering og udvikling af vores kulturhus.
Vi glæder os til at se jer i Kare.
Pris: Gratis entré