tall short
Tilbage

Kyst- og Fjordcentret ved Voer

I anledning af Fjordens dag er der fri adgang til at besøge Fjordcentrets udstillinger og udearealer. Udstillingen fortæller i ord og billeder om Randers Fjord.

På udearealerne er der gode muligheder for fysisk udfoldelse.

I naturværkstedet kan du være med til at flette med siv og eventuelt pil. Du kan støbe papir eller filte. Vil du filte så er der en beskeden materialepris. Der vil være smagsprøver på frisk røgede sild, plankede sild og stegte sild i Udekøkkenet. Der vil også være smagsprøver på pandekager. 

Der er som sådan gratis adgang til Fjordcentret denne dag, men vil du ud at sejle eller gå i waders, så skal du have en indgangsbillet.

Kyst- og Fjordcentret har åben mellem kl. 10 og 17 på Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted.

 

Programmet på Kyst og Fjordcentret:

10.00 Tour de fjord i kajak begynder.
10.30 Tur rundt om Kanaløen i en af turbådene. Der er tur start hver time, sidste afgang kl. 15.30. Pris: Du skal have en dagsbillet/årskort plus 25,-
11.00 Gå ud og sejl hjem / og omvendt. Få 2 oplevelser i en. Vi parrer jer sammen i hold. Det ene hold går langs med fjorden til Hollandsbjerg Landeplads og det andet hold padler i en kano. Ved Hollandsbjerg bytter i plads. Vi hjælper jer med at få redningsveste med i korrekt størrelse, og selvfølgelig også kort / gps så I kan finde vej.
11.30 Småretter ved bålet: Plankesild, stegte sild, fladbrød og brændenælde pesto.
14.30 Pandekager

Hele dagen er alle aktiviteter åbne, og det er altså muligt at gå i waders, ro i kano, gå på gps-skattejagt, benytte tovbroen, spille krolf, skyde med vandraketter, leje en jolle med mere.

Mere information om programmet finder du på: https://kystogfjordcentret.dk/event/fjordens-dag-2022/